Business

Umiddelbart virker vinduer som et simpelt koncept, som bare er en kombination af træ og glas. Der sker dog ufatteligt meget indenfor vinduesteknologi, og moderne vinduer er efterhånden blevet et komplekst produkt med et væld af forskellige facetter og muligheder.

Virksomhed

Bedst & Billigst

Telefon

70 26 74 74

E-mail

bb@bedst-billigst.dk

Webside

https://www.bedst-billigst.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 27. november

Så smarte er nye vinduer

Hos www.bedst-billigst.dk produceres der rigtig mange vinduer til det danske marked hvert år, og de er klar til at kaste mere lys på de mange som fås med nye vinduer.

Nye materialer uden vedligehold

Træ har i mange år været det mest populære valg til vinduesrammer, selvom plastvinduer har været på markedet i mange år. Det skyldes til dels, at gode plastvinduer er relativt dyre i forhold til trævinduer, men derudover er der også mange, som foretrækker udseendet på trævinduer.

Det største problem med trævinduer er, at de kræver vedligehold. Trævinduer kan holde i mange år, hvis træet bliver malet og vedligeholdt, men omvendt forkortes vinduernes levetid også betragteligt, hvis man sjusker med arbejdet. Samtidig er der mange travle familier, som ikke synes, at deres sommerferie skal bruges på at male vinduer.

Vinduer i træ og aluminium er hurtigt blevet det mest populære valg hos danskerne, når der skal købes nye vinduer. Disse vinduer er stadig lavet i træ, men ydersiden af vinduet er beklædt med en tynd liste af aluminium, som beskytter træværket. Det betyder også, at man ikke behøver at behandle vinduet, så det er stort set vedligeholdelsesfrit.

Når man sammenligner vinduer i træ og aluminium med plastvinduer er der stor forskel i udseendet. Vinduer i træ og aluminium har stadig en træprofil på den indvendige side, hvilket mange foretrækker.

Mange forskellige typer glas

I mange år har den primære fokus med vinduesglas været at gøre dem mere energivenlige, så der var mindre varmetab igennem husets ruder. Dette er i høj grad lykkedes, for varmetabet er virkelig minimalt med moderne vinduer.

Det betyder dog ikke, at producenterne har stoppet udviklingen indenfor vinduesglas, for der er kommet mange muligheder i forhold til andre tilvalg af funktioner til glasset.

Sikkerhedsglas

Sikkerhedsglas er et muligt tilvalg, når du køber nye vinduer, og det er noget, som mange vælger til. Denne type af glas gør det sværere for tyve at smadre ruden, hvilket er smart, hvis du vil undgå indbrud, men sikkerhedsglas har også andre fordele.

Sikkerhedsglas er en speciel type af hærdet glas, som er lamineret på den ene side. Det betyder også, at ruden ikke splintres, hvis den skulle blive ramt af en vildfaren bold, og dermed undgår man risikoen for skader på grund af skarpt glas.

Støjdæmpende glas

Støjdæmpende glas er en fantastisk opfindelse, hvis du for eksempel bor nær en trafikeret vej eller bare har behov for ro, når du er hjemme.

I praksis reducerer støj med 35 %, når du vælger denne type af rude, hvilket giver en markant forskel, når du sidder inde i dit hus.

Solafskærmende glas

Som tidligere nævnt har det i mange år været et fokuspunkt at udvikle ruder, som er mere energivenlige. Dette har i høj grad været en succes, og varmetabet i moderne huse er meget lille. Dette kan imidlertid også være en ulempe, for sydvendte rum med store vinduer kan nemt blive meget varme om sommeren, og derfor har man også udviklet solafskærmende glas.

Solafskærmende glas lukker stadig lys ind, men der trænger ikke nær så meget varme ind. Til gengæld isolerer de stadig godt, så der ikke er varmetab i vinterhalvåret, hvilket er en praktisk kombination i alle rum med store glaspartier – og især i sydvendte rum.

Ruder med solafskærmende glas er stort set magen til almindelige ruder, så de kan fint bruges i nogle af husets rum.

Nye åbningsfunktioner

De fleste ældre vinduer i Danmark er tophængte, og dette kan stadig være en udmærket løsning, når man skal have nye vinduer.

Tophængte vinduet passer imidlertid meget dårligt til det moderne byliv, hvor flere og flere bor i lejlighed. Det primære problem ved denne type af vindue er, at de er vanskelige at vaske udefra, når man ikke bor i stueetagen.

Med nye vinduer er det muligt at vælge vinduer med en vendefunktion, så ruden kan drejes. Det betyder, at det er muligt at vaske den udvendige side af ruden, mens man står indenfor. Denne funktion kan være helt uundværlig, hvis man ikke har mod på at skulle balancere på en stige for at vaske vinduerne udvendigt.