Business

Det er ofte nemmere at sælge huse i foråret, for en bolig fremstår generelt mere tiltalende, når der er grønt og frodigt omkring den. Hvis du går med planer om at sælge din bolig, er det ikke en dårlig idé, hvis du går i gang med forberedelserne allerede nu.

Virksomhed

Sparvinduer

Adresse

Kratholmvej 27, 5260 Odense S

Telefon

70 20 18 87

E-mail

sparvinduer@sparvinduer.dk

Webside

https://www.sparvinduer.dk

Annonce Virksomhedsprofil - 14. januar

Gør dit hus klar til salg i foråret

Som boligejer kan du gøre rigtig meget for at øge værdien på din bolig, og selvom visse forbedringer kan være lidt af en investering, så vil det næsten altid kunne betale sig i sidste ende. Herunder kan du læse mere om de mest profitable boligforbedringer, som samtidig også gør din bolig mere eftertragtet.

Nye vinduer og døre

Boligkøbere kigger ofte på energimærket, når de skal købe bolig, og derfor kan det være en god investering at udskifte vinduer og døre. Det er betryggende for en køber at vide, at vinduerne er helt nye, for det betyder også, at de ikke skal i gang med et større vedligeholdelsesprojekt indenfor de nærmeste år.

Nogen boligsælgere tænker primært på nyt køkken eller badeværelse, når det handler om at gøre en bolig nemmere at sælge, men ofte vil den potentielle køber hellere renovere disse rum, så det passer til deres individuelle smag. Til sammenligning er vinduer sjældent det store smagsspørgsmål, hvis du blot vælger nogle vinduer, som passer til din bolig.

Du kan tjene ekstra meget på at tilføje nye vinduer og døre til din bolig, hvis du har mod på selv at udføre arbejdet. Du kan for eksempel købe nye vinduer online på Sparvinduer og selv montere dem. Du kan spare rigtig mange penge ved at vælge denne løsning, og det er ikke svært at skifte vinduer, hvis man har hænderne skruet rigtigt på.

Lækker terrasse i haven

En dejlig have gør altid en bolig mere attraktiv, men haven kommer kun til sin fulde ret, hvis der også er en god terrasse, som virkelig gør det muligt at nye haven i sommerhalvåret.

Terrasser fås i mange forskellige stilarter, og du bør selvfølgelig prioritere at lave en terrasse, som passer til din bolig. Derudover er det også en god idé at prioritere en terrasse med lavt behov for vedligehold. Det er de færreste, som har lyst til at skulle male en stor terrasse hvert eneste år.

Hvis du er nysgerrig, har du mulighed for at finde inspiration til terrassen her. Der kan måske være terrasseløsninger, som du slet ikke har overvejet.

Pudsning af facade

Det er udelukkende en visuel forbedring, hvis du vælger at pudse facaden på din bolig, men det er faktisk én af de renoveringer, som allerbedst kan betale sig i forhold til en potentiel forøgelse af boligværdien. Du skal dog være opmærksom på, at det naturligvis kun er en god idé med denne type af forbedring, hvis du bor i en ældre bolig med slidt facade. Med andre ord kan det ikke betale sig i et nyt hus.

Det er ikke videre dyrt at pudse facaden på en ældre bolig, men du skal være forberedt på, at det tager noget tid, hvis du selv udfører arbejdet. Til gengæld vil det øge boligens salgspris markant i forhold til de penge, som du investere i projektet.

Hvis du gerne vil give din bolig et specielt look, kan du vælge at bruge farvet puds til opgaven. På den måde undgår du at skulle male den pudsede facade – både nu og i fremtiden. Dette vil med garanti også blive værdsat af den potentielle køber.

Afslutning af eventuelle projekter

Værdien på bolig forringes rigtig meget, hvis der er mange ufærdiggjorte projekter. Faktisk vil de fleste boligkøbere hellere overtage en bolig uden påbegyndte projekter – også selvom de ufærdiggjorte projekter kun mangler en smule arbejde.

Hvis du vil sælge din bolig, er det en rigtig god idé at få færdiggjort alle udestående projekter – både store og små. Det er optimalt, hvis din bolig fremstår fuldstændig indflytningsklar, så det er også kun en fordel, hvis væggene i huset har fået en klat maling.

Ufærdiggjorte projekter er som nævnt et stort problem, så derfor skal du også være forsigtig med de ovenstående boligforbedringer i denne tekst. Hvis du tvivler på, at du kan blive færdig, så er det bedre, hvis du ikke går i gang.