Kursus: Der starter kursusgange i marts og april

Vaner er et gode, da det sparer meget energi og tankevirksomhed, men vi har nok alle uhensigtsmæssige vaner, som fylder for meget i vores liv, og som tærer på energi og humør. Uhensigtsmæssige vaner kan også begynde at give nogle problemer med helbredet. Oplever du at dit liv delvis styres af nogle uhensigtsmæssige vaner, og du egentlig godt selv vil tage mere styring? Går du med nogle ønsker om at blive mere fysisk aktiv i hverdagen, få mere energi og måske du også smider nogle tiltrængte kilo, så tilbyder LOF Jammerbugt nu igen efter to forløb i efteråret 19, et tilbud. Igennem et par måneder har LOF og patientforeninger mødtes for at sammensætte det helt rigtige tilbud til borgere i Jammerbugten, som gerne vil blive mere aktive og måske smide nogle overflødige kilo.

Vanebryder- forløbet består af ugentlige mødegange med motiverende vanebrydeøvelser. Forløbet indeholder også introduktion til forskellige motionsaktiviteter og madværksted, så holdet i fællesskabet bliver inspireret til at spise mere groft og grønt i hverdagen.

Vanebryder- forløbet inkluderer syv mødegange á tre timer fordelt på ca. 3-4 måneder. I forløbet er indlagt refleksionsuger, som skaber rum til at arbejde med din livsstilsomlægning.

Vanebryderne er udviklet af LOFs landsorganisation i samarbejde med LOF Jammerbugt, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse samt Jammerbugt Kommune. Projektet er støttet af Kulturministeriets Udviklingspulje til lokal folkeoplysning og de lokale patientforeninger, således at kurset har en nedsat deltagerpris.

Vanebryderbe starter i DGI-huset i Aabybro den 26. marts og på Fjerritslev Skole den 15. april.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...