I uge 41 holder de fire socialpsykiatriske væresteder for voksne i Jammerbugt Kommune åbent for alle interesserede. Det sker i anledningen af ABC for mental sundhed-ugen.

ABC-ugen har særligt fokus på at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt. Og det er netop det, der kommer til at ske på værestederne i uge 41.

Med ABC for mental sundhed ønsker Jammerbugt Kommune at fremme aktiviteter, som involverer og motiverer alle til at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt.

Derfor har værestederne to sundhedsambassadører, som bidrager med gode råd og viden om, hvordan borgere styrker sin egen og andres mentale sundhed.

Uge 41 er med til at understrege betydningen af, at de socialpsykiatriske væresteder er det sted, hvor brugerne møde accept, hører til og forpligter sig. Her er det også helt ok og tilladt bare at "være", som mange har brug, og møde ligesindede.

Værestedet Åkanden i Pandrup Bredgade 99 arrangerer tirsdag 2. oktober tur til o fra Gateway i Hune med gåtur i naturen.

Værestedet Solsikken i Aabybro på Toftevej 2 arrangerer gåtur rundt om søen og petanque tirsdag 9. oktober.

Værestedet Syrenen i Brovst på Tjørnevænget 1 arrangerer petanque onsdag 10.oktober.

Og Værestedet Orkideen i Fjerritslev på Parkvænget 27 arrangerer gåtur i anlægget eller motion på Parkvænget torsdag 11. oktober.

ABC står for Accept, Belong (at høre til) og Commit (at forpligte sig).

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...