Kino genåbner med film - og man kan se på kunst i galleriet ovenpå

FJERRITSLEV: Mandag 8. juni genåbner Fjerritslev Kino. Samtidig er der mulighed for at se på kunst ovenpå i galleriet.

Her udstiller Kirsten Gitz-Johansen malerier.

- Hun boede i Fosdalen i næsten 40 år. Dengang viste hun træarbejder, masker, billedskæringer og figurer, og masketeateret Dunkelfolket ikke at forglemme. Nu udstiller hun malerier. Nogle er i lyse lette farver og næsten spirituelle, andre har stærke klare farver med andre temaer, skriver Kino.

Nogle billeder er inspireret af fortiden og hulemalerier, og der er altid mennesker og dyr med i billedfortællingerne.

Andre er malet efter titlen ” Kvinder på jagt” Man kan spørge sig selv, hvad det er kvinder jager.

- Er det lykken, den indre ro eller er det kampen for klima og dyre velfærd? Der er masser af symbolik i alle billederne.

Udstillingen kan opleves frem til 30. august.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...