Den folkekære digter og musiker Benny Andersen døde i 2018, men for en enkelt aften vil hans værker blive vakt til live på fineste vis. Visetrioen ”På Kryds og Vers” vil hædre den folkekære poet med en mindeaften, hvor de vil synge deres trestemmige fortolkninger af hans musik og tekster.

På ”Kryds og Vers” har gennem tiden haft mange sange af Benny Andersen med som en del af deres brede repertoire, men denne aften vil udelukkende stå i digterens tegn. Ud over sangene vil trioen fortælle lidt om Benny Andersens liv og der vil også være oplæsning af digte og små tekster.

Fjerritslev trioen ”På Kryds og Vers”, der består af Bjarne Sloth, Jens Gyde og Kaj Pries kan i øvrigt i 2019 fejre deres 30 års jubilæum som visetrio.

Arrangementet foregår på Fjerritslev Bibliotek om aftenen torsdag d. 28. februar. Billetter kan købes på biblioteket eller på jammerbugtbibliotekerne.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...