Forestilling: 3. årgang på Fjerritslev Skole har netop afsluttet en emneuge med besøg af ”Det flyvende kuffertcirkus”

3. årgang på Fjerritslev Skole har netop afsluttet en emneuge, hvor temaet var ”Cirkus”. Søren fra ”Det flyvende kuffertcirkus” stod for undervisning i både akrobatik, jonglering og trylleri, ligesom eleverne også prøvede at ligge på sømmåtter og gå på glaskår. Hele ugen kulminerede torsdag, hvor eleverne havde indbudt forældre, bedsteforældre og søskende til en forestilling, som efter applausernes hyppig- og varighed blev særdeles vel modtaget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...