Sport: Der er stadig ledige pladser og der tages forbehold for corona, lyder meldingen

Fjerritslev: Morgensvømmerne startede allerede den 12. august og der er stadig ledige pladser.

- Det er en frisk start på dagen, hvor der er altid plads til lidt socialt samvær, siger Jimmy Kristensen.

Børneholdene og de øvrige hold starter 31. august.

- Det bliver en smule anderledes i år, da vi naturligvis efterlever vandsportens corona-regler.

Vi ligger i en vandsikker kommune og støtter op om, at så mange som muligt lærer at svømme. Dette sker både gennem leg og læring.

Jimmy Kristensen fortsætter:

- For de lidt mere øvede svømmere, tilbyder vi at deltage i forskellige stævner. Dette plejer at være en stor oplevelse for børnene og ikke mindst de stolte forældre. Her får svømmerne også mulighed for at møde andre svømmere fra andre klubber.

- Vi har lavet lidt justeringer med holdene. Det betyder at familiesvømning er flyttet til onsdag samt at vandgymnastik er suppleret med en tid om torsdagen, så der nu er 2 tider at vælge mellem.

FSK har også en afdeling med havkajak, som roer hver onsdag. Har man bestået Havkajakroer 1, kan man allerede nu tilmelde sig på vores hjemmeside og ro med.

- Vi forventer at starte kursus op for nye roere i maj 2021, siger Jimmy Kristensen.

Han siger også.

- På grund af Corona-situationen, må vi ikke lave for store hold. Derfor kan der opleves ventelister. FSK opfordrer derfor til, at tilmelding sker så hurtigt som muligt hvis der er ønske om et bestemt hold.

Er man i tvivl om hvilket hold, man skal på, så kontakt formanden på jimmy@f-s-k.dk eller kom og mød os i Sportmaster, Fjerritslev, tirsdag den 25. august 2020 kl. 20:00. Her vil vi være klar til at svare på spørgsmål omkring sæsonstart, vandsportens corona-regler, valg af hold, tilmelding mm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...