SLUT PÅ EPOKE: Biologi- og idrætslærer John Thomsen har oplevet samtlige 38 studenterhold på det jubilerende Fjerritslev Gymnasium

FJERRITSLEV: Det var lidt af et kulturchok for den nyudklækkede biologi-kandidat John Thomsen, da han i august 1980 ankom til Fjerritslev for at undervise på byens nye gymnasium, som var etableret året før i foreløbige lokaler på Fjerritslev Skole. For et udpræget bymenneske, der var opvokset i Aalborg og havde tilbragt sin studietid i Aarhus og København, var alting anderledes. Johns kone, Birthe Kvistgaard, kom først til Fjerritslev hen på efteråret, og i mellemtiden måtte den unge græsenkemand klare sig med en lille lejlighed øverst i Grønnegades Skole – den tidligere realskole.

− Jeg gik mig en aftentur på hovedgaden. Der var ingen mennesker. Og jeg husker, at det blæste, lyder nogle af Johns første erindringer om hine sensommerdage.

− Der var også noget med sproget. Dialekten var mere fremherskende dengang end i dag, og det kunne godt svigte for mig at tyde, hvad der blev sagt såvel hos bageren som af lokalpolitikerne.

Endnu en skarp markering af, at John var kommet langt væk fra de større byer, var, da han og Birthe fik deres første hjem i lærerboligen på Ørebrovej 126. Her stiftede han nemlig første gang for alvor bekendtskab med lugten af gylle fra markerne lige uden for stuevinduerne. Og der blæste sand ind!

Til Fjerritslev ad omveje

John blev født i Aalborg i julen 1948 og blev student fra Aalborg Katedralskole i 1969. Herefter læste han første del af biologifaget på Aarhus Universitet, hvorefter turen gik til København i 1972. I Aarhus havde han mødt Birthe, og de to fandt en lejlighed på Frederiksberg, byggede rede og fik sønnen Mark. Birthe havde forinden taget HA-eksamen i Aarhus og uddannede sig nu til statsautoriseret revisor i København.

I 1979 blev John kandidat med hovedfag i biologi og bifag i idræt, hvorpå fulgte et år med undervisning og pædagogikum på Falkoner Gymnasium i cykelafstand fra hjemmet.

− I foråret 1980 begyndte jeg at søge fast stilling. Det skulle helt klart være i København, hvor vi havde haft vore ungdomsår, og hvor vi fik vores omgangskreds. Men der var alt for mange nyuddannede biologer, og derfor måtte jeg søge andre steder hen.

− Jeg fik syv-otte tilbud i Jylland, og valget faldt på Fjerritslev, da det var i en passende afstand fra min hjemstavn i Aalborg og Birthes i Viborg.

I Ørebro kom sønnen Mikkel til, og efter et år rykkede familien ind i huset på Havremarken 41, som var bygget et par år forinden. Her blev familien efterhånden forøget med datteren Lise og sønnen Troels.

Gymnasium på Fjerritslev Skole

For John blev det til ikke færre end 39 års ansættelse på Fjerritslev Gymnasium, inden han gik på pension til sommerferien 2019. Han er således den eneste, der har oplevet samtlige 38 dimissioner, som det indtil nu er blevet til, fra det første studenterkuld blev udklækket i 1982.

Og det har været 39 år med en rivende udvikling på mange fronter.

Fjerritslev Gymnasium var stadig under opbygning, og biologi kom først på skemaet i forbindelse med Johns ansættelse. Det første år fra åbningen i 1979 holdt gymnasiet til i Fjerritslev Skoles hovedbygning, men her ved indgangen til andet skoleår rykkede undervisningen ind i en helt ny fløj langs Brøndumvej. Fløjen blev i daglig tale kaldt »Kostalden«, vel sagtens på grund af dens præg som en helt enkel og fordringsløs tilbygning til »Paladset«.

− Vi havde fællesrum i maskinhuset ved hallen på den modsatte side af vejen, og jeg husker, at vi havde besøg af forfatteren Dan Türell dér, fortæller John. Selve hallen blev brugt til idræt.

På Fjerritslev Skole var der fine forhold til undervisningen. Blandt andet husker John, at han fik et laboratorium stillet til rådighed i biologi.

Gymnasiet var fra starten disponeret til fire spor fordelt på fem klasser.

Før gymnasiets tilblivelse var der blandt visse mennesker i Fjerritslev og omegn en udtalt skepsis: Hvad vil der ikke ske, når sådan en flok langhårede og venstreorienterede lærere skal præge vores unge.

− Mange myter blev hurtigt aflivet, når folk lærte os at kende. Og jeg blev endda spurgt, om jeg til kommunalvalget ville opstille for Borgerlisten, som jeg opfattede som nærmest konservativ, selv om jeg nok mest var socialdemokrat.

Men inden længe var John viklet ind i masser af andet foreningsarbejde som træner i svømning, fodbold, tennis og volleyball, herunder et hold seniorer. Allerede fra København havde han mange års erfaring som svømmetræner.

− Det er ikke enhver by af Fjerritslev størrelse, der har både idrætshal og svømmehal, tilføjer han.

Alt imens John og hans kolleger fik det nyetablerede gymnasium til at fungere bedst muligt, var der travlhed på byggepladsen ved Skovbrynet.

− Jeg deltog i rejsegildet i foråret 1981 og var benovet over, at alt var nyt, og at det var det berømte arkitektfirma Friis & Moltke, der stod for byggeriet. Gymnasiet fik en virkelig flot placering med fine idrætsforhold og naturen lige uden for døren til forsøg i biologi.

− Ellers brugte vi ikke omgivelserne så meget de første år. Det blev til en enkelt badetur til havet i ny og nær, men det var først efter årtusindskiftet, at vi fik windsurfing, mountainbike og lignende med.

Da nybyggeriet nærmede sig sin afslutning, skulle John i gang med at indrette og udstyre faglokalet til biologi.

− Jeg fik stillet 600.000 kroner til rådighed og blev snart jagtet af sælgere af alt muligt grej både dag og nat. Man kræsede for mig på alle måder, og jeg husker, at jeg blev inviteret til demonstration af biologiudstyr på Hotel Hvide Hus i Aalborg. Men der var ingen stress. På pædagogikum havde jeg lært at strukturere mit arbejde.

Undervisning på tværs

Som et lille gymnasium var der mange muligheder for at bryde den daglige klasseundervisning op.

− I de første år lavede vi temadage på tværs af klasserne med alt fra astronomi til kunst på programmet. For omkring 20 år siden blev temadagene afløst af Svinkløvdagen, hvor hele skolen rykker ud i det fri, og alle eleverne bliver blandet på de forskellige hold. Det er en rigtig god dag, hvor vi slutter hjemme på skolen med et hyggeligt grillarrangement.

I mange år deltog John i ryste sammen-ture for første årgang til Livø og Bulbjerghjemmet. Ligeledes har han medvirket på utallige studieture, som de første år blandt andet gik til østlande som Tjekkoslovakiet og Polen – og et enkelt år Tunesien – men ellers typisk har været med Tyskland, Italien, Frankrig og England som mål.

Fra atletik til zumba

De to fag, som John underviste i, har forandret sig stærkt gennem de forløbne fire årtier.

− I løbet af 1980’erne fik vi økologi på skemaet, og vi oprettede også ekstra studiekredse ud over undervisningstiden. Vi arbejdede med AIDS og immunforsvar og brugte HUGO (Human Genome, red.) til kortlægning af DNA. Også genteknologi, genetik og mikrobiologi vandt indpas. På idrætssiden fik John en nær samarbejdspartner i kollegaen Per Halsboe-Larsen, og boldspil blev en af de helt store aktiviteter på gymnasiet.

− De første 10-15 år dyrkede vi også masser af atletik på det fine idrætsanlæg, der var bygget til både boldspil, løb, længde- og højdespring, spydkast og kuglestød. Men atletik er for svært at undervise ordentligt i, og efterhånden døde det ud.

Med tiden blev den traditionelle idræt udvidet med aktiviteter som ultimate, bodybuilding og crossfit, og især de kvindelige lærere tog sig af jazzgymnastik, aerobic, yoga, pilates og zumba.

– Men Per og jeg måtte følge med, og vi lærte også at undervise i disse ting, indskyder John.

For John hænger fagene biologi og idræt rigtig godt sammen. Kendskab til fysiologi og anatomi er en god forudsætning for idrætsteori, som er blevet en væsentlig del af idrætsundervisningen. På mellemniveau udgør den teoretiske del, herunder idrætssociologi, 50 procent, påpeger han.

Om end både John og de fleste elever er mest optaget af at udøve idræt i praksis, mener han, at idrætsteorien har styrket faget, hvor man til eksamen også får spørgsmål i teori. Mens idræt er obligatorisk for STX-eleverne − og til dels eleverne i 1. HF − er det valgfag til et højere niveau for såvel STX-, HF- som HHX-eleverne. Selv har John i de seneste år undervist HHX’ere på mellemniveau.

Elevkulturen skifter

Ikke blot fagenes indhold, men også elevernes ageren i undervisningen har ændret sig betragteligt i Johns 39 år på Fjerritslev Gymnasium.

Punkfrisurer, grønt hår, piercinger og tatoveringer satte efterhånden sit præg på klasserne – for ikke at tale om musikken, der bruges som opvarmning i idræt. I dag vælger eleverne selv, hvad der laves bevægelser til, og det er ofte rapnumre, der spilles. Også i klasseværelserne er der opstået en ny elevkultur:

− Mobiltelefoner og computere er en kæmpe udfordring for en lærer, selv om de samtidig er gode redskaber i undervisningen. Men det kan være svært at finde den rette balance. Jeg mener, at eleverne let mister evnen til at reflektere og fordybe sig, hvis man straks griber til Google, så snart der opstår et spørgsmål, forklarer John.

35 år med skiture

Et helt særligt kapitel i Johns liv har været de årlige skiture, som har fundet sted i vinterferien siden 1984. Det var John selv, der fik idéen, og han har uafbrudt været koordinator på skiturene indtil i år. Nu giver han stafetten videre til kollegaen Lene Mogensen Christensen, men tager dog selv med endnu en gang i 2020 for at hjælpe hende på vej.

Skiturene er et privat foretagende, men har altid været målrettet gymnasiets elever og lærerfamilier. Den første tur med 38 deltagere gik til Gol i Norge, hvorefter der blev stået på ski i Hemsedal og senere i Sverige på Lindvallen og Idre Fjäll. For otte år siden skiftede retningen fra nord til syd, og Alpendorf i Østrig er nu stedet, hvor FG’erne boltrer sig. John kunne med stor glæde slutte sine 35 år som rejseleder af med ikke færre end 170 deltagere i vinterferien 2019.

− Vi har i alle disse år kun haft fem større skader. Der bliver stået på ski hele dagen, og om aftenen hygger vi os i lejligheder og hytter med Trivial Persuit og lignende. Eleverne elsker det. Der bliver også holdt fest, men det er ikke hovedsagen. John har selv stået for alt det praktiske, og de første ture blev gennemført i samarbejde med den lokale vognmand Oskar Kjeldsen.

En lille perle i Italien

For John har det været 39 rigtig gode år i Fjerritslev, om end han for en kort stund kunne føle sig lidt som »Palle alene i verden« dengang i 1980. Han har oplevet år med optimisme og fremgang, men også en dyb krise, som indfandt sig kort efter årtusindskiftet med kun syv klasser i alt på de tre årgange og en dimission i 2003, hvor der blev taget afsked med kun én sproglig og én matematisk klasse.

− Det var en meget speciel situation. Men vi kom over krisen og udviklede os fra det mere elitære til det folkelige i bred forståelse med lokalsamfundet, understreger han.

I et tilbageblik tøver John ikke med at slå fast, at det i alle årene har været en fornøjelse at færdes mellem de unge mennesker:

− Hvert år efter sommerferien var det overraskende at observere, at den årgang, jeg nu startede op med, var helt forskellig fra den, der lige var gået ud.

Selv om John bor tæt på sit »gamle gymnasium« og stadig kender bagindgangen, er der også andet, der trækker i ham. For 10 år siden erhvervede han og Birthe sig en lejlighed i Lucca, som ligger i Toscana. − Vi kommer her seks-syv gange om året. Vi kan begge kommunikere på italiensk, men Birthe har mest styr på gloserne – jeg kaster mig bare ud i det!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...