Film: Oplev den forrygende dokumentar om Aretha Franklin i Fjerritslev Kino

Fjerritselv: Der er soulsangerinder - og så er der Aretha Franklin, som er i en klasse for sig. Hende kan man opleve i en forrygende dokumentar, produceret af Sydney Pollack helt tilbage i 1972. Den vises tre aftener i Fjerritslev Kino, fra mandag 24. februar til og med onsdag 26. februar. Aretha Franklin indspillede sit album ”Amazing Graze” over to dage i en kirke i Los Angelos, og Warner Brothers og Sydney Pollack forevigede hele processen. Men først nu, året efter Aretha Franklins død, er filmen færdiggjort og kan opleves i al sin medrivende pragt. I aften, tirsdag, sendes der livestreamet naturvidenskabeligt foredrag i Kino, denne gang om ”Kvantecomputeren 2020”, men resten af denne uge vises om aftenen den underholdende animationsfilm om det blå pindsvin ”Sonic the Hedghog”. Om eftermiddagen kan man se den danske film ”Drømmebyggerne”, også til og med søndag, så der er noget for både store og små i denne vinterferietid.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...