EUC Nordvest har afvikle svendeprøve for automekanikerelever

FJERRITSLEV: Endnu et hold elever på EUC Nordvests erhvervsuddannelser har - til trods for COVID19 - fået lov at afslutte deres uddannelse med en traditionel svendeprøve. Denne gang var det seks elever på automekanikeruddannelsen, som skulle bevise deres værd.

Det oplyser EUC Nordvest i en pressemeddelelse.

- Svendeprøverne blev afviklet over to dage, hvor eleverne – under opsyn fra skuemestre og eksaminator - skulle løse opgaver omkring processen i at lave et service på bil samt i fejlfinding på elektronik og motor. Alle seks elever gennemførte og får således tildelt et velfortjent svendebrev, skriver de.

De nye svende blev efterfølgende fejret så godt, som det nu kunne lade sig gøre under COVID19-restriktionerne. Således serverede kantinen en lækker menu for de nyudklækkede svende, ligesom svendenes forældre afslutningsvis fik lov til - på skift - at komme på rundvisning i værkstedet for at se og høre om de opgaver, eleverne havde arbejdet med.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...