COVID-19: Ros til borgmesteren for formandsbeslutninger og lovning om rigeligt med værnemidler

JAMMERBUGT: Har Jammerbugt Kommune nok værnemidler? Det spurgte Diane Aarestrup (S) om ved torsdags kommunalbestyrelsesmøde i Jammerbugt Kommune.

Spørgsmålet kom efter, at borgmester Mogens Christen Gades (V) formandsbeslutninger i forhold til corona var blevet godkendt af kommunalbestyrelsen, som blandt andet havde begrænset muligheden for besøg på plejehjem, bosteder og deslige var blevet foretaget forud for kommunalbestyrelsens møde.

Den hurtige ageren fra borgmester, forvaltning og ikke mindst de mange ansatte i kommunen blev rost hele vejen rundt i salen.

Borgmesteren kunne i forlængelse af dette mane til ro i forbindelse med antallet af værnemidler i kommunen.

- Der er ingen tvivl om vi i beredskabsgruppen holder øje med værnemidlerne. Vi har samlet alle vores værnemidler sammen på Møllegaarden i Brovst, og de sidste forlydender er, at vi har rigeligt med værnemidler pt.. Men vi ved jo aldrig, hvordan situationen kan udvikle sig. Der er lavet en indkøbsaftale centralt, som styres af Aarhus Kommune, hvor alle kommuner deltager, så jeg tænker ikke det står lige for, at vi går tør for værnemidler, sagde Mogens Christen Gade.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...