Vokseværk: Medlemstallet er stigende, og det samme er antallet af aktiviteter

I Fjerritslev Svømmeklub er udviklingen til at få øje på.

Sådan konstaterer Ejvind Røge på vegne af Fjerritslev Sømmeklub.

Han kan blandt andet konstatere, at medlemstallet er stabilt - ja faktisk lidt stigende.

- Af nye aktiviteter kan bl.a. nævnes konkurrencesvømning, hvor de unge svømmere komme til stævner rundt i Nordjylland, og konkurrerer med svømmere fra andre klubber, fortæller han.

Konkurrencesvømning har ellers ligget stille i en længere årrække

- Men nu er vi i gang igen. Og denne gang i et styrket samarbejde med de to øvrige svømmeklubber i Jammerbugt Kommune: Svømmeklubben JET i Jetsmark, og Aabybro Svømmeklub.

Også en af de faste aktiviteter i svømmeklubben, nemlig morgensvømning er blevet udvidet, så der er morgensvømning mandag, onsdag og fredag på det samme tidspunkt som de øvrige dage.

- Det glæder os selvsagt, at der også om mandagen er stigende aktivitet. Så forsøgsordningen satser vi på bliver permanent fremover, fortæller Ejvind Røge.

Ro afdelingen Han Herred Havkajak (FSK – HHH) drifter også fremad, fortæller Ejvind Røge.

- Fra en hård opstart i vinteren / foråret 2018, hvor vi på første introaften i svømmehallen i Fjerritslev – med velvillig assistance fra Gjøl- og Løgstør Roklubber, fik de første aspiranter i vandet, fik spottet to mulige, kommende instruktørere, og fik det første lille hold på vandet, er det gået stærk, konstaterer han.

Han fortæller videre, at instruktørerne har fokuseret på sikkerhed, deres egen klubinstruktør uddannelse, og roture på fjorden og på Ryå og kanalen i Løgstør.

- Vi har nu gennemført 2 introforløb, og har i klubben 11 roere på vandet, konstaterer Ejvind Røge tilfreds.

I foråret 2018 søgte Fjerritslev Svømmeklub SE Vækstpulje Nyfors om støtte til Han Herred Havkajak. Det skete i følge Ejvind Røge på baggrund af en visionsplan om udvikling af rosporten i Fjerritslev, og udvikling af FSK´s samarbejde med bl.a. Fjerritslev Gymnasium, Fjerritslev Skole og de øvrige svømmeklubber i Jammerbugt Kommune.

Det har givet resultat, idet SE Vækstpulje Nyfors nu støtter FSK – HHH med 50.000 kroner, fortæller Ejvind Røge.

Disse penge skal bruges til den videre udrulning af svømmeklubbens planer uldruning af vore planer, samt til hjælp til financieringen af allerede afholdte investeringer i grej og uddannelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...