Syn: Optiker Trine Agesen holder åbningsreception 17. marts

Fjerritslev: I mange år var det først og fremmest avisen, der havde til huse i lokalerne i Østergade i Fjerritslev.

Men inden længe er det Agesens Optik, der åbner dørene med Trine Agesen i spidsen, der slår dørene op.

Det sker tirsdag 17. marts, hvor Trine Agesen er klar med lidt godt til ganen til kunderne.

Hun glæder sig til at rykke ind i de nyrenoverede lokaler, for hidtil har hun holdt til i sit private hjem, siden hun åbnede for to år siden.

- Min mand ejer jo bygningen, så vi rykker også lidt sammen på denne her måde, siger hun med et smil.

- Og så bliver det rart at komme ud - og få lidt mere plads.

Trine Agesen vil i sin nye butik have fokus på salg af briller og solbriller, men hun vil også fortsætte med samsynstræning for børn med læsevanskeligheder.

- Og så tilbyder jeg selvfølgelig også synstest til folk i alle aldre, fortæller hun.

Det er Trine Agesen selv, der står for indkøb, og hun er med i en indkøbsforening for optikere, der hedder Optik Team, der tæller cirka 50 små optikere.

- Og jeg tør godt love, at jeg har noget til enhver smag, lover Trine Agesen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...