Auto Fjerritslev afholdt Nytårs Galla Løb i lørdags med 75 deltagere. Den gode opbakning tyder på, at deltagere synes godt om initiativet, der blev taget sidste år, med at arrangere et nytårsløb. Alle deltagergebyrerne gik ubeskåret til Fjerritslev Trim, der står for det praktiske med hensyn til rute og afvikling af løbet, mens Auto Fjerritslev står for fine lodtrækningspræmier og forplejning, både under og efter løbet. Som noget nyt havde man inviteret SportMaster til at vise nogle af de nyeste modeller af løbesko, hvor især en vandtæt udgave af Nike Pegasus vakte interesse. Renault havde i øvrigt samme dag premiere på deres elbil - en Renault Zoe, der er en Renault Clio med 100 procent eldrift.

Løberuten, der er en rundstrækning på 1,2 km blev gennemgået af Jimmi Skou. Praktisk nok gik ruten gennem biludstillingen, hvor der var depot med hurtige kulhydrater og væske til løberne. Præmierne var lodtrækningspræmier blandt alle deltagerne.

- For det er ikke meningen at det skal være et racerløb, fortæller direktør Søren Jepsen og tilføjer:

- Men gerne en oplagt mulighed for at få startet godt på det nye år, hvor mange jo sikkert har et nytårsfortsæt, der handler om at få mere motion.

Så alle deltagere havde lige chancer for præmier uanset om man var gående, løbende eller sad i klapvogn.

Der kunne vindes et flot cykelstativ til tre cykler med lygtebom og mulighed for at sætte en bagageboks på i stedet for cykelholdere.

- Det er meget praktisk med en bagageboks til at sætte bag på bilen. Især hvis man har en lidt høj bil - for så kan en almindelig tagboks gøre, at det koster ekstra at komme med en færge, hvis køretøjet bliver for højt, fortæller medindehaver Dan Alsbjerg.

Der ud over kunne der vindes olieskift og bilplejeprodukter samt medlemskab til trimklubben.

Efter en times løb på rundstrækningen var der pølsevogn og øl/vand i værkstedet, som ny kunne nydes med bedre samvittighed efter en times motion.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...