FÆLLESSKAB: Forbrugerne omkring Ålegårds Mark besluttede at modernisere deres vandværk og kunne lørdag indvie det

På en råkold lørdag formiddag kunne brugerne af Ålegårds vandværk velfortjent sætte tænderne i læssevis af varme pølser.

De cirka 40 husstande, der er tilknyttet vandværket, kunne nemlig i fællesskab fejre, at man har investeret i et topmoderne nyt vandværk, der fremover vil sikre rent drikkevand til alle husstande.

Entreprenør på opgaven var VVS Kaj Rasmussen A/S, og selvom det var en lidt usædvanlig opgave, tøvede man ikke et sekund med at sige ja tak til at etablere det nye vandværk, da bestyrelsen henvendte sig, fortæller Erik Rasmussen.

- Det har været utrolig spændende, fortæller Erik Rasmussen, det glædede sig over at have fået mulighed for at løfte en så vigtig opgave for et lokalsamfund.

Borgerne havde undersøgt mulighederne for ar blive tilknyttet et af de eksisterende vandværker, men det viste sig at være mest rentabelt at renovere det ældre vandværk, der denne lørdag fremstod sprit nyt og upåklageligt pumpede vand op til forbrugerne.

Det har kostede i omegnen af 700.000 kroner at renovere det ældre vandværk til de standarder, der kræves af et vandværk i dag og selvom det er mange penge, er man nu sikre på at vandet er 100 procent i orden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...