MILEPÆL: Trine Rosenkrantz har nu været frisør på samme adresse i 10 år og har benyttet anledningen til at give salonen et helt nyt udtryk

FJERRITSLEV: I dagene mellem jul og nytår var vinduerne blændet af hos frisør Trine Rosenkrantz i Vestergade 13, men 2. januar var hun klar til at slå dørene op til en salon, der havde fået en gennemgribende ansigtsløftning.

Renoveringen består blandt andet af en ny spejlvæg foran frisørstolene og et helt nyt hjørne til præsentation af hårprodukter, ligesom der er en væg til automater med kolde og varme drikke, mens kunderne venter på at komme i stolen.

Trine Rosenkrantz blev ansat hos sin forgænger, Jens Urth, for 10 år siden med henblik på overtagelse af salonen, hvilket skete året efter.

Hun har fire ansatte, nemlig Majbrit Hansen og Pernille Kristensen samt eleverne Nanna Toft Andreassen og Nanna Andreasen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...