Hjælp: Hvis ikke der findes nye medlemmer til bestyrelsen kan lauget ikke fortsætte

Øland: Øland Beboerlaug har eksisteret siden 1972, men ved næste generalforsamling kan en eventuel nedlæggelse kommer på tale.

Det sker, hvis ikke der findes afløsere for formanden og kassereren.

- Vi skal kort sagt finde tre nye til generalforsamlingen.

Sådan siger den afgående formand efter 10 år, Svend Åge Jørgensen.

Han håber derfor, at nye kræfter vil melde sig på banen i forbindelse med generalforsamlingen onsdag 12. februar klokken 19.00 i Øland Forsamlingshus.

- Det er jo ikke fordi, at det er en hel uoverskuelig arbejdsopgave at være med, og jeg er naturligvis behjælpelig, så den nye bestyrelse kan komme godt i gang, siger Svend Åge Jørgensen.

Han fortsætter:

- Og man kan måske også sige, at hvis det virkelig var for hårdt, så havde jeg nok heller ikke været med i alle de år.

Det er da også en sund forening, bestyrelsen kan give videre.

- Den fungerer godt, og i år er der overskud, så det ville være synd, hvis den ikke kan fortsætte med sine aktiviteter, der blandt andet er udlejning af festtelt, borde og stole og forskellige arrangementer, slutter Svend Åge Jørgensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...