I februar åbnede carwash.dk en ny vaskehal ved siden af den nye Netto i Fjerritslev, og som så meget andet blev markeringen udsat. Men nu skal det ske: På lørdag er der åbent hus på stedet med rabat på vaske og desuden vådt og tørt til bilejerne.

Det nye er, at der er biologisk vandrensning, så vandet bliver renset og genbrugt fire gange på bilens sider og undervogn. Sidste halvdel af vasken bruges dog kun rent vand.

Carwash.dk er ligeledes udstyret med kalkrensning, så der ikke kommer kalkpletter på bilen i forbindelse med vask.

- Mange andre vaskehaller renser ikke vandet, før det genbruges, hvilket kan være til skade for bilen. Her tænker jeg især på vinter med salt på vejene samt andre skadelige stoffer, bremsestøv mv., siger indehaver af Carwash.dk Palle Breinholt, som fortæller, at selv det vand, der afledes, bliver renset, inden det afledes i kloaknettet, hvilket jo også er godt for miljøet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...