Glæde: Autismecenter Nord-Bo flytter og udvider butik med integreret café

Aabybro: Egne unikaprodukter og ægte caféhygge skal bygge bro mellem brugerne på Autismecenter Nord-Bo og Aabybros borgere.

Stoltheden hos både brugere og personale var heller ikke til at gå fejl af, da de nye lokaler, der ligger ud til Østergade i Aabybro blev indviet med masser af gæster.

Autismecenter Nord-Bo har hele tiden haft en butik, hvor de ting, der bliver produceret på værkstedet er blevet solgt.

Den nye butikscafé sælger fortsat egne unikaprodukter og andre kommisionsvarer, der bliver produceret og håndteret af borger med autisme.

Butiksdelen har eksisteret i flere år, og den har delt adresse med Autismecenter Nord-Bos cykelværksted, som reparerer cykler for byens borgere og ligeledes sælger renoverede brugte cykler.

Værkstedet er også flyttet til nye og større lokaler.

Bedre beliggenhed

Men nu har butikken, der nu også har egen tilhørende café fået en langt bedre beliggenhed.

Og det er en god ting, er både daglig leder, Dorte Scheuer og fortander Jesper Schmith enige om.

Fordi det handler om synlighed.

Både den helt bogstavelige synlighed, som beliggenheden ud til et af Aabybros travleste strøg sikrer.

Men også den synlighed, det giver, når borgerne fra Aabybro kommer forbi og får en kop kaffe.

- Og måske får en snak med et menneske med autisme.

- Det er en chance for at møde et menneske, man måske ellers ikke sådan bare lige møder, siger Dorte Scheuer.

- Det handler også om en dagligdag fyldt med meningsfyldt arbejde for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, siger Jesper Schmith.

- Jeg kan stadig huske, hvor glad en af vores borgere blev, da det gik op for ham, at de ting, han laver i værkstedet kan sælges, fortæller Dorte Scheuer med et smil.

- Og de har været med hele vejen og fundet belysning og genbrugsmøbler som de har sat i stand, siger hun og fortsætter.

- En fik endda lov til at slå en mur ned for første gang i sit liv. Det var et hit.

Ingen er til overs

Borgmester Mogens Christen Gade (V) klippede den røde snor.

- I Jammerbugt Kommune går vi efter forskellen, og her hos Autismecenter Nord-Bo er I et klart bevis på, at ingen skal føle sig tilovers, sagde borgmesteren, inden han klippede snoren med en guldsaks.

Og drømmene er ikke forbi hos Autismecenter Nordbo i Aabybro.

- Vi har et stort håb om, at vi kan finde penge til, at få en overdækket terrasse, så arbejder vi lige nu på at søge midler til, siger Dorte Scheuer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...