På efterskolerne er der for øjeblikket meget travlt med at få de store gymnastikhold klar til de mange opvisninger henover foråret. Skolerne har øvet i mange måneder, og der er spring, som er blevet udført og forbedret mange gange.

På Han Herred Efterskole har man i mange år taget initiativ til at samles for at se, hvor langt man er kommet og for at give eleverne en forsmag på, hvad der venter når de kommer ud til de mange opvisninger. I år har Han Herred Efterskole inviteret Halvorsminde Efterskole, Aabybro Efterskole og Himmerlandscentrets Idrætsefterskole.

- Det giver en fantastisk stemning med over 600 elever samlet på et sted, fortæller lærer Kristine Ingemann Petersen fra Han Herred Efterskole.

Der var stor fællesspisning i hallen. Der blev rullet hvide duge ud på gulvet, og hver skole havde en ret med.

Nu glæder skolerne sig til at komme ud over hele Nordjylland for at vise deres store kunnen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...