Fagforening: 3F Midtfjords netværkskonference samlede 42 tillids-og arbejdsmiljørepræsentanter på Sandmoseskolen ved Brovst

Hvorfor opfinde den dybe tallerken to gange, når der er mulighed for at spare tid og kræfter ved at arbejde sammen og danne effektive faglige netværk?

Det var hovedspørgsmålet, da 3F Midtfjord sidste weekend samlede 42 tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på en netværkskonference på Sandmoseskolen ved Brovst.

- Vore tillidsvalgte har ofte givet udtryk for, at udvidet netværks-samarbejde kan være effektivt i hverdagen, siger 1. næstformand Lindy Mortensen, 3F Midtfjord,

som sammen med 2. næstformand Alex Pedersen ledede konferencen.

Programmet bød på oplæg af forbundssekretær Søren Heisel, 3F, om arbejdsmarkedspolitik, mens arbejdsmiljøkonsulent John Villadelsen, 3F, orienterede om godt arbejdsmiljø, og socialrådgiver Lars Hvilsted, 3F Midtfjord informerede om arbejdsskader og langtidssygemeldte medlemmer.

Endvidere var der gruppearbejde om netværk.

- Det er fornuftigt at anvende fælles erfaringer i det faglige arbejde på virksomhederne. Problemerne ligner ofte hinanden. Derfor vil fælles indsats og

erfaringer ofte være på sin plads. Her kommer netværksarbejdet ind i billedet, understreger 2. næstformand Alex Pedersen.

Netværksarbejde fik en kraftig saltvandsindsprøjtning. Det er første gang, 3F Midtfjord afvikler en så stor konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt 3F Midtfjords egne ansatte.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...