Nettos nye butik i Fjerritslev er klar med et helt nyt butikskoncept: Ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider. For danskerne efterspørger både det sunde og det nemme, det skriver Netto på deres hjemmeside.

Det bliver en anderledes Netto, som borgerne i Fjerritslev kan møde, når de fra den 6. juni går på indkøb i deres nye Netto i Fjerritslev.

Butikken åbner nemlig med Nettos helt nye butikskoncept og både indretning og look-and-feel har fået et gennemgribende løft. Og derudover vil butikken opleves anderledes, da alt fra musik og varer til Netto-medarbejdernes tøj er opdateret.

- Vi har ganske enkelt revitaliseret hele vores butikskoncept, som har fået en gennemgribende makeover. Kernen i vores nye koncept vil stadig være det, som man som kunder kender: Nemlig gode varer til de bedste priser. Men med vores nye koncept vil vi i endnu højere grad gerne skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere, fortæller Michael Løve, der er direktør i Netto.

Kernen i butiksoplevelsen vil tage afsæt i Nettos danske og skandinaviske rødder, og udover nye farver og mere lækker look-and-feel har den nye butik også en særlig indretning. Således vil frugt- og grønt-afdelingen spille en mere bærende rolle, ligesom convenience-varer vil få sin egen sektion, så det er nemt for alle at finde de nemme måltider.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Hanne Mørch.

Hanne Mørch startede i discount detailbranchen tilbage i 1996 og har været butikschef siden 2001. Hun har været med til at åbne mange butikker gennem sin karriere, inden hun i 2017 blev tilbudt jobbet som Butikschef i Netto i Fjerritslev.

Hanne Mørch og hendes personale glæder sig meget til at byde velkommen i en helt nye butik.

- Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, convenience og en enkel og nem navigering i butikken. Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod, fortæller Hanne Mørch.

Nettos nye butik i Fjerritslev er en af i alt 70 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2019. Det er målsætningen, at samtlige Netto-butikker inden for de næste fem år skal renoveres og forvandles, så de står klar i det nye koncept.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...