Mange har fulgt opfordringen til at blive corona-testet

NORDJYLLAND: Selv om de særlige corona-restriktioner for syv nordjyske kommuner er ophævet, så fortsætter regionens massetest af borgere i de kommuner.

Myndighederne frygter, at muteret coronavirus fra mink har bredt sig, og derfor er planen at teste så mange personer som muligt i kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø.

Det ér frivilligt, men Region Nordjylland opfordrer alle borgere i de syv kommuner til at lade sig teste. Man skal bestille tid på coronaproever.dk , inden man bliver testet.

Status mandag er, at over halvdelen - 58 procent - af borgerne i de syv kommuner er blevet testet for corona-smitte. I alt er der foretaget knap 158.700 test i de kommuner siden 7. november.

Du kan læse mere om massetesten her .

Massetesten foregår frem til slutningen af november efter dette tidsskema:

Peter Witten
Grafik: Region Nordjylland

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...