”Mary Poppins vender tilbage” er en spritny Disney-film, som er egnet for hele familien og kan opleves fra på torsdag i Fjerritlev Kino.

Denne gang spiller Emily Blunt den perfekte barnepige, der nu vender tilbage for at hjælpe den næste generation af familien Banks med at finde den livsglæde og sans for eventyr, som er forsvundet ud af deres liv efter en familietragedie.

Filmen er en musical, fuld af magi og eventyr, og der er ikke sparet på flotte farver, kostumer og kuriøse animationer og stunts. Det skorter heller ikke på stjerner i filmen, for både Meryl Streep, Colin Firth og Dick van Dyke dukker op i løbet af de hæsblæsende begivenheder.

Filmen er med dansk tale, så børnene også kan være med. Den er dog ikke tilladt for børn under 11 år.

Tirsdag og onsdag vises den danske film ”Christian IV - den sidste rejse” med Baard Owe i titelrollen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...