Så er Thy Veteranbilklub ved at gøre klar til årets udgave af det traditionsrige Thyløb, fortæller sekretær Erik Bisgaard, og når det løber af stabelen søndag 16. juni, er det med 90 veteranbiler til start. Alle med veteranbiler eller motorcykler fra før 1984 kan tilmelde sig.

Startstedet er hos Højland Biler, hvor der bydes på morgenmad, hvorefter køretøjerne sende af sted på en smuk tur på 75 kilometer med mål i Klim Bjerge. Undervejs skal deltagerne passere en række poster, der hver især giver grund til både smil og omtanke, siger sekretæren, inden man får tildelt point for indsatsen og kan sætte sig til frokostbordet på Hotel Klim Bjerge - og måske få del i præmierne, som er sponseret af lokale virksomheder.

Erik Bisgaard fortæller, at løbet traditionelt har samlet deltagere fra store dele af landet og fra nabolandene, især fra Kristiansand-området i Norge, hvor Thy Veteranbilklub har mange gode kontakter.

Interesserede kan møde frem hos Højland Biler om morgenen, så man kan få et indtryk af bilkulturen gennem de seneste 100 år. Alle deltagende biler præsenteres før afgang med en kort fortælling om deres oprindelser og brug - sædvanligvis omfatter feltet biler fra omkring år 1900 og frem til 1980.

W

thyveteranbil.dk

Thyløb for veteranbiler og -mc’er

16. juni fra Thisted til Klim Bjerge

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...