Vesterhavsfruerne og Lions Fjerritslev kunne i år uddele 53 julekurve til borgere, der havde søgt om en håndsrækning i juletiden.

De mange julekurve blev uddelt til stor glæde. Men det havde ikke været muligt uden de bidrag, Vesterhavsfruerne og Lions Fjerritslev har fået i den gode sags tjeneste. Hos foreningerne er der stor taknemmelighed for den opbakning, der er til det frivillige arbejde - for det gør en særdeles stor forskel.

Ud over at få bidrag fra private, oplever Lions og Vesterhavsfruerne også en stor opbakning fra lokale borgere, der blandt andet bidrog til foreningens arbejde gennem det årlige julelotteri, som traditionen tro har lokket mange til - både for at være heldige at vinde en gevinst, men også for at bidrage til det gode arbejde, der bliver gjort.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...