115 Sortbrogede, økologiske køer var søndag klar til at blive lukket ud på græs hos Henrik Og Liselotte Jensen på Damgården på Øland.

Derfor havde mange havde valgt at lade søndagsturen gå til Øland i det gode vejr med blå himmel.

Flere end 2.000 var mødt frem for at se køerne komme på græs.

Økodagen er en rigtig hyggelig og sjov dag, hvor hele familien får mulighed for at opleve livet på landet på en økologisk gård og se, hvor den økologiske mælk kommer fra.

Der var mange aktiviteter til børnene, blandt andet var der mange, som gerne ville lege i halmen. Arla havde en meget stor stand på gården og havde meget travlt med at udleverer gratis smagsprøver til alle de fremmødte.

- Vi er da utrolig glade for det store fremmøde, og det er dejligt, der er så mange til at bakke op om arrangementet, fortæller Landmand Henrik Jensen.

- De mange frivillige hjælpere har lavet et stort stykke arbejde og det hele er gået meget fint.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...