Der har været spillet klubmesterskaber

Sommeren er gået på hæld, og dermed er der blevet spillet klubmesterskaber i Fjerritslev Tennisklub. Turneringen går over flere uger, hvor de deltagende dyster i flere rækker. Alle finaler spilles samme dag, så flere spillere skulle virkelig økonomisere med kræfterne, da de deltog i flere finaler.

Herredouble blev vundet af Anders-Jørgen Sørensen og Søren Dam over Mads Albrektsen og Alex Pedersen (6-2, 6-4).

Damesingle blev vundet af Katrine Bislev Pedersen over Pia Blaabjerg (6-3, 6-4).

Herresingle veteran blev vundet af Niels Nygaard, da Mogens Lindstrøm måtte trække sig med en skade (6-0, 3-3).

Mixdouble blev vundet af Hanne og Mads Albrektsen over Susanne Pedersen og Dolf Handrup (3-6, 6-4, 6-2).

Herresingle blev vundet af Mads Albrektsen over Jonas Frank (6-1, 6-2).

Damedouble blev vundet af Gitte og Katrine Bislev over Susanne Pedersen og Hanne Albrektsen (6-3, 1-6, 6-4).

Efterfølgende var der klubfest i klubhuset med præmieoverrækkelse, spisning, dans og fællessang, med 22 deltagende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...