Løb: Der venter store udfordringer og oplevelser i noget af Danmarks vildeste natur

Slettestrand: Efter to succesfulde år med Xterra løb i Slettestrand har Jammerbugt Kommune, lokale foreninger og ildsjæle valgt at tage teten og selv afholde et sports event samme weekend som Xterra de to foregående år. Destinations forening for området mellem Thorup Strand og Slettestrand har taget initiativ til eventet, da de ønskede et mere lokalt forankret event med større mulighed for at inddrage det lokale erhvervs- og foreningsliv.

Det fortæller Anders Kronborg.

Eventet har fået navnet ”Explore Slettestrand.”

- Det hænger rigtig godt sammen med, hvad deltagere og tilskuer kan se frem til den 17. og 18. august i Slettestrand. Weekenden byder på et væld af forskellige oplevelser lige fra vandreture mellem 5 og 9 km, til distancer hvor der skal både løbes 18 km i terræn OG cykles 60 km udfordrende mountainbike, fortæller Anders Kronborg.

Weekenden byder dog på noget for de fleste med 13 forskellige distancer, heriblandt et mountainbike maraton på en rute på 60 km og 3 forskellige løbedistancer på 5, 9 og 18 km. Derudover er der også mulighed for at deltage på et stafet-hold, hvor de forskellige discipliner deles mellem holdets deltagere. Udover de fysiske oplevelser og udfordringer i naturen venter, der også smagsoplevelser for både deltagere og tilskuere. Kresten Kronborg fra Madsmedjen, står nemlig klar med et lækkert finisher måltid til alle deltagere ligesom tilskuerne også får muligheden for at købe et lækkert måltid tilberedt af lokale råvarer og krydret med naturens smagen.

Eventet forløber over to dage.

Lørdagen bliver primært for de voksne og med to forskellige duatlon distancer, et længere mountainbike løb, tre løbe distancer og to vandreture er, der virkelig noget for enhver smag! De store børn og unge kan også deltage på enkelte af de kortere distancer om lørdagen. I løbet af dagen bliver, der rig mulighed for at heppe på de seje deltagere og afprøve forskellige aktiviteter arrangeret af lokale foreninger, klubber og virksomheder.

De cykelinteresserede kan desuden se frem til at det store cykelmærke Scott kommer forbi og giver mulighed for at afprøve nogle af deres lækre cykler. Efter en sikkert hård lørdag kan de voksne se frem til velfortjent afslapning om søndagen, hvor det er børnene og de unge, der skal i ilden. Her venter, der duatlon distancer for alle børn og unge mellem 6 og 15 år.

Eventet har allerede mødt god opbakning fra det lokale erhvervsliv. der har valgt at bakke op med forskellige sponsorater og præmier.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...