Der var fest og dans, da Han Herred Landbo Senior i Fjerritslev afholdt julestævne i Kultur-Senior Centret på Tennisvej i Fjerritslev torsdag aften.

De ca. 60 fremmødte hyggede sig med sang, dans og et veldækket bord med gløgg og æbleskiver, mens Løgstør Harmonikaklub spillede julemusik og glad dansemusik med toner fra dansktoppen, country og dejlige Irland. Løgstør Harmonikaklub er absolut ikke ubekendt med at drage ud i lokalområdet og spille op, så folk ikke kan stå stille. Harmonikaklubben underholder ofte ved træf i og uden for lokalområdet, samt som her i Fjerritslev, til diverse private arrangementer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...