Gult: Påskedemonstration i Jammerbugt Havekreds flyttet til ”Lunden” i Vester Hjermitslev

Jammerbugt: Temperaturen stiger, fuglene synger og forårsblomsterne titter frem. Disse faktorer får det til at krible i fingrene på ”havefolket”, og der skal arbejdes både ude og inde.

Sådan er fornemmelsen man hos Jammerbugt Havekreds.

Her konstaterer man også, at Påsken nærmer sig, og at det derfor er tid til at vise hvordan man laver flotte påskekreationer.

Derfor har Jammerbugt Havekreds i år allieret sig med blomsterdekoratør, Charlotte Møller Hansen, der til daglig arbejder hos AT Blomster i Brovst.

- Hun har arbejdet hos AT Blomster i 18 år, så det er en erfaren person, vi her skal møde, siger Elin Villerup fra Jammerbugt Havekreds.

Der sælges desuden amerikansk lotteri, hvor gevinsterne bl.a. er de fremstillede kreationer.

Arrangementet er tirsdag 31. marts klokken 19.00 i Lunden, Assenbækvej 33, Vester Hjermitslev, 9700 Brønderslev

Tilmelding senest torsdag den 26. marts 2020 til Elin Villerup på tlf. 2539 1795 eller mail: esvillerup@gmail.com.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...