Torsdag aften var der kaldt ind til workshop i Idrætscenter Jammerbugt for at få vilde idéer i spil til det nye Idrætscenter Jammerbugt. Fra Aalborg var der tre personer i form af Dolan Sund, Stig Berg Norsk og Carsten Christensen fra firmaet ProFunding, som styrede workshoppen.

- Det er vigtigt, at vi har mange firmaer og enkeltpersoner med ind over, når der bliver truffet en beslutning, fortæller Dolan Sund.

Det er det andet møde, som omhandler, hvordan Idrætscenter Jammerbugt skal se ud i fremtiden. Jammerbugt Kommune vil hjælpe til renoveringen og nye tiltag med 20 millioner kroner. Firmaet ProFunding skal hjælpe med at søge penge fra fonde til det store spændende projekt.

Der kom forslag om, at stedet skal være ”byens hus” med et rambla-projekt med pejlemærker rundt i Fjerritslev, og så er det selvfølgelig vigtigt, at gymnasiet og skolen bliver en del af det nye.

Peter Klitgaard fra Dansk Handicap Forbund var også til stede torsdag aften. Han kom med flere forslag og pointerede, at det er meget vigtigt at være på forkant med tiltag i idrætscentre, så alle kan være brugere af faciliteterne.

- Det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til de handicappede og grupper, som har svært ved at komme rundt - blandt andet, hvis der bliver brugt for mange trapper. lød det fra ham.

Alle de gode forslag blev samlet, og de vil senere blive samlet til brug i næste workshop.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...