Grønt: 14. september afholder Havekredsen arrangement

Lørdag den 14. september afholdes et af Havekredsens årligt tilbagevendende arrangementer, nemlig Havens Dag. Den finder som sædvanligt sted i de smukke omgivelser i parken ved Bratskov i Brovst. Havens Dag afholdes for at give nye ideer til haven, samt udbrede interessen for planter og havens indretning, uanset om det er en mindre parcelhushave eller en stor landhave. Alle er velkomne til at udstille og sælge deres planter og andre haveting. Der er i år tilmeldt ca. 40 udstillere inden for mange forskellige områder, så der er store chancer for at finde sjældne planter samt spændende ting og sager til haven. Der er gratis adgang, og alle kan komme og købe eller bare kigge og få inspiration i de flotte boder.

Havekredsen sælger kaffe og brød på pladsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...