PROGRAM: Det næste, der er på programmet, er dilettant og generalforsamling

Halvrimmen Borgerforening har med fastelavnsfesten skudt i gang med årets aktiviteter.

70 børn samt deres forældre og bedsteforældre kom igen til fastelavnsfest i ØAH Hallen.

Her blev der blev budt velkommen af Formand Peter Andersen Lundtoft.

Alle børnene blev delt op i aldersgrupper til de fire tønder der var sat op til lejligheden. Der var præmier til alle Kattekonger og Kattedronninger. Efter tøndeslagning skulle de 3 bedste Udklædninger kåres, det var igen en svær beslutning, da der var rigtig mange fine udklædninger.

Inden der blev åbnet op for fri leg havde Borgerforeningen godteposer til alle børn.

Søren Mølgaard fra ØAH Hallen havde sørget for fastelavnsboller og drikkevarer til børn og forældre, som kunne købes i cafeen.

- Det er utroligt dejligt at vi efter så mange år, stadig kan holde gang i fastelavn, og der er så stor opbakning til vores Arrangement, konstaterer formanden.

Han fortæller videre, at Borgerforeningen nu kan holde en lille pause inden næste arrangement, som løber af stablen 7. marts, hvor der er Dilettant.

Det er Borgerforeningen og ØHIK Håndbold der er arrangere Dilettant.

Herudover har Borgerforeningen Generalforsamling 25. marts.

- Der har vi brug for at der møder nogen op, da et bestyrelsesmedlem ikke genopstiller, ligesom jeg selv har valgt at trække mig på grund af flytning til Arentsminde, fortæller Peter Andersen Lundtoft.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...