Øvelser: Det foregår på stranden i Slettestrand

Slettestrand: Hver onsdag fra 17.00 til 18.00 perioden frem til 9. oktober er det muligt at dyrke energiøvelserne Chi Gong på stranden i Slettestrand.

Lisbeth Skovmand underviser hver uge - og det har hun i øvrigt gjort i 30 år rundt om i verden.

Det foregår som regel på dansk, men møder der turister op forestår det ligeledes på engelsk.

Hun opfordrer alle til at komme - også selvom man ikke har prøvet Chi Gong før.

- Man skal bare møde op, for det bedste er at erfare på egen krop, hvad Chi Gong gør af gode ting, siger hun og fortsætter:

- For mange er det en stor oplevelse at prøve første gang.

Det er gratis at deltage og man møder bare op. Er vejret dårligt, flyttes træningen ind i Havbådehuset.

Det er en god ide at medbringe et tæppe, en yogamåtte eller et stort håndklæde. Ligeledes er det en god ide at bære løst tøj, så der er plads til at røre sig, siger Lisbeth Skovmand.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...