EFTERÅRSAKTIVITET: Hjortdal Købmand stillede plads og redskaber til rådighed for børnefamilier i forbindelse med Bæredygtighedsfestivalen i uge 42

HJORTDAL: Blandt de utallige aktiviteter, som børn og voksne kunne fornøje sig med i efterårsferien langs Jammerbugten mellem Thorup Strand og Tranum, var der også liv hos Hjortdal Købmand hele ugen igennem.

Her kunne man nemlig lave sin egen fantasifulde græskarfigur, hvad enten den skulle være i en venlig eller en lidt uhyggelig Halloween-udgave.

Når græskarret var købt i butikken, stillede Hjortdal Købmand plads og redskaber til rådighed. Og det kom der mange flotte resultater ud af til fornøjelse for både små og store, fortæller købmand Annette Juhl Hendriksen.

Aktiviteten var et led i den storstilede Bæredygtighedsfestival, som fandt sted i uge 42.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...