Mandag 27. januar var medlemmer af landdistriktsrådet, idrætsforeninger, borgerforeninger, frivillige og andre interesserede inviteret til intromøde om Tour de Jammerbugt

JAMMERBUGT: Tour de Jammerbugt blev første gang afviklet i 2019, og havde knap 3700 deltagere fordelt på otte etaper. Løbet besøgte alle 24 lokalsamfund i Jammerbugt Kommune, og havde 250 frivillige involveret i planlægning og afvikling af etapeløbet. Det sker dog med enkelte justering på baggrund af tilbagemeldinger fra frivillige, foreninger og løbsdeltagere. Det skriver Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse.

Mandag 27. januar var medlemmer af landdistriktsrådet, idrætsforeninger, borgerforeninger, frivillige og andre interesserede inviteret til intromøde om Tour de Jammerbugt. Her blev formålet med løbet og ruterne præsenteret, ligesom der blev fortalt, hvordan de enkelte lokalområder kan være medarrangører på etapeløbet.

- Tour de Jammerbugt er i den grad et initiativ, der samler borgere i og på tværs af lokalområder i forberedelserne og afviklingen af etapeløbet. De frivillige får – ligesom deltagerne – også mulighed for at opleve dele af deres lokalområde, som de måske ikke kender til i forvejen. Derfor forener Tour de Jammerbugt mange forskellige aktører på en rigtig fin måde, der kommer mange borgere til gavn, fortæller formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, Helle Bak Andreasen.

Foreningerne i Jammerbugt Kommune har gjort opmærksom på, at de gerne vil udføre flere af de praktiske opgaver i forbindelse med planlægning af ruter, afmærkning og nedtagning – mod en mindre betaling. Det ønske har Jammerbugt Kommune valgt at imødekomme, hvorfor kommunen i år ikke hyrer en ekstern aktør til dette.

- Det glæder Jammerbugt Kommune, at foreningerne og lokalområderne støtter så godt op om Tour de Jammerbugt, og vi håber på, at endnu flere vil gøre det samme. Vi havde sidste år mange deltagere i alle aldre, og håber at de nye justeringer kan lokke endnu flere til, uddyber Helle Bak Andreasen.

Offentliggørelse af datoer forventes ske senest i slutningen af februar måned.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...