Thorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening havde fredag d. 8. marts opvisning for deres egne hold i Thorup-Klim Hallen. Efter den fælles indmarch og fællessang, var der 7 hold som skulle vise hvad de havde lært i løbet af sæsonen. Opvisningen var igen i år et stort tilløbsstykke og 350 forventningsfulde tilskuer brugte deres fredag aften i Thorup-Klim Hallen med masser af god gymnastik, hvor instruktører og gymnaster glædede sig over at vise deres kunnen. Først på gulvet var Spillopper som er et blandet springhold fra 3 år til før skole. Dernæst var det Forældre/barn, som i år havde temaet ”Men in Black”. Efterfølgende var det Mini-Mix som skulle på gulvet. Holdet er et blandet springhold fra 0. kl til 2.kl. Næste hold var TKYES - et blandet springhold fra 3 kl. og op, hvor man også skal gå på et andet hold for at kunne deltage. Næst blev det Mellem-Mix som skulle fremvise hvad de havde lært. Holdet er et blandet springhold fra 3. kl til 5. kl. Dameholdet som er for gymnaster der kan lide sjove udfordringer på gymnastiskplan, var næstsidste hold på gulvet inden Maxi Mix, som er et blandet springhold fra 6. kl og op efter sluttede opvisningen af. Alle hold lavede flotte, sjove, livlige og spændende opvisninger. Som afslutning på opvisningen var der uddeling af blomster til alle instruktører, hjælpere, bestyrelser og andre som hjulpet foreningen i årets løb. Opvisningen blev afsluttet med fælles kaffe/ kagebord med flotte kager i alle afskygninger. Kagerne var bagt af frivillige, som støtte til foreningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...