Omkring 100 mennesker troppede op til kommunens informationsmøde om Fjerritslevs fremtid på Fjerritslev Kro i sidste uge. Interessen var enorm - men det er også vigtige detaljer om hvordan byen kommer til at forme sig, der blev fremlagt på mødet, fortæller Karsten T. Jørgensen fra Team Plan i Jammerbugt Kommune.

Og fremtidens Fjerritslev bliver grøn - fuld af oaser og skønne områder, hvor man kan finde ro og fællesskaber.

For Karsten T. Jørgensen var det dog ikke en aften i ro, der bød sig i Fjerritslev i sidste uge. Folk var meget spørgelystne og var særligt interesserede i at vide, hvordan tidsplanen bliver for de ændringer, der skal gennemføres.

Og der dukkede enkelte panderynker op, da det stod klart for borgerne, at planen er, at man går i gang i slutningen af foråret eller starten af forsommeren. For byen er allerede ganske hårdt prøvet efter et langt sejt træk med separatkloakering i blandt andet midtbyen, hvor flere erhvervsdrivende har mærket konsekvenserne af at være spærret inde af vejarbejde.

Den store bekymring fik dog Karsten T. Jørgensen til at gyde olie på vandende. Han lover, at der vil blive arbejdet efter en plan, så byens erhvervsdrivende og midtbyen bliver mindst muligt forstyrret, mens selev Fjerritslevs livsnerve, turisterne, opholder sig i byen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...