Handelslivet bød på masser af stemning og oplevelser

FJERRITSLEV: Skolernes efterårsferie blev i Fjerritslev afsluttet med en begivenhedsrig og uhyggelig Halloween By Night.

Byen var pyntet rigtig fint, og i flere forretninger var personalet flot og meget kreativt klædt på.

Der var mange, som var i gaderne for at deltage i festlighederne. Mange børnefamilier gik på opdagelse i de forskellige butikker, og der var flere som havde meget overraskende oplevelser.

Mange var forbi Kastbjerg Sko og Tasker, som havde omdannet loftet til et rent spøgelseshus.

Hos børnetøjsforretningen Hokus Pokus var der flere sjove og spændende aktiviteter. Personalet var slet ikke til at kende i deres forklædninger, og der var stor søgning til forretningen på grund af der var gratis ansigtsmaling. Butikken bød også på deres helt egen uhyggelige fotostudio, hvor der kunne tages uhyggelige billeder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...