Flæskesteg og æblekage bringer folk tættere sammen

Fredag 26. oktober slår Vester Thorup og omegns landsbyforening dørene op til fællesspisning i forsamlingshuset.

Der vil blive serveret flæskesteg med hvide og brune kartofler, rødkål og til dessert varm æblekage med cremefraiche eller flødeskum samt kaffe eller the. Børn spiser med til en særlig fordelagtig pris og der er mulighed for at købe drikkevarer. Efter hovedretten vil der være en overraskelse.

Landsbyforeningen opfordrer alle til at tage deres naboer og venner med, så man i fællesskab kan skabe en rigtig dejlig og hyggelig aften. Overskuddet går til borgerforeningens arbejde i lokalsamfundet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...