Kunst: Fjerde og femte klasse på Ørebroskolen har fået tilbudt at udstille kunst, som de har lavet i håndværk og design, i Kino i marts og april måned

Fjerde og femte klasse på Ørebroskolen har fået tilbudt at udstille kunst, som de har lavet i håndværk og design, i Kino i marts og april måned.

- Det er vi rigtig glade for på skolen og der er blevet talt meget frem og tilbage om, hvad vi skulle lave til udstillingen. Helt i tidens ånd, blev det bestemt, at kunsten bliver lavet af alle mulige former for genbrug, fortæller Karin Bach Andersen.

Hun fortæller videre, at eleverne er i fuld gang med at producere og idéerne er mange! Der bliver lavet bamser af gamle bukser, traktorer og landskaber af pap og karton, opslagstavler af cykelslanger, flot kunst af gamle bogrygge, stof og garn, sjove figurer af plastflasker, cd-skiver og sten, klaptræ og filmruller af pap og træ og vi kunne blive ved. Summa sumarum er, at det bliver en super flot udstilling, hvor eleverne virkelig har tænkt over, hvordan de gamle materialer kunne udnyttes bedst muligt i en ny form.

- Vi bakker helt op om samarbejdet med Kino i Fjerritslev og er beærede over, at de mange frivillige kræfter gerne vi vise Ørebroskolens ting frem. Det er dejligt, når vi kan støtte hinanden i lokalsamfundet og det er netop en af de ting, som Ørebroskolen vægter højt, slutter Karin Bach Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...