Dansk fritidshistoriker søger i russiske, ukrainske og georgiske samt danske og tyske arkiver efter oplysninger om de sovjetiske soldater i tysk tjeneste, som befandt sig i Danmark ved Befrielsen 1945

NORDJYLLAND: Ligger man inde med eksemplarer af den avis, ”På den fjerne Post”, som ses på vedstående foto, og som blev udgivet på russisk i Danmark i 1943-45, er Harald Jepsen meget interesseret. Han er fritidshistoriker, bor i Ukraine, hvor han arbejder med valgobservation, og samtidig forsker han i bl.a. sovjetiske borgere, som var soldater i den tyske værnemagt ved krigsslutningen 1945, bl.a. i Danmark:

- ”På den fjerne Post” er det eneste kendte avis, der blev udgivet på russisk i Danmark under den tyske besættelse. Den blev trykt på et dansk værnemager-trykkeri i Aalborg og udkom tre gange om ugen, siger han og fortsætter:

- Den indeholdt både propaganda-artikler, oversat fra tysk, og materiale, produceret af redaktionen, som hørte hjemme i Aalborg. Den runddeltes blandt de russisktalende soldater i tysk tjeneste i østbataljonerne i bl.a. Frederikshavn, Skagen, og Hanstholm.

Overskrevne journalist modtager gerne oplysninger på mail: villy.dall@nordjyske.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...