Inde i Tranum Klitplantage bor en digter. En forfatter. Eller måske er det en tilsnigelse at sige, at hun bor der, for hun har folkeregisteradresse i længere nede i landet – men hendes sjæl og hendes inspiration har hjemme i et lille hyggeligt træhus, egenhændigt bygget af hendes far for 45 år siden, da hun blot var to år gammel.

Louise Juhl Dalsgaard og hendes mand, Michael Christensen, og deres hund, den engelske springer spaniel Mumrik, tilbringer så megen tid som muligt i det lille hyggelige hus mellem træerne, selv om de også bor naturskønt i Skanderborg.

- Jeg er mere til den rå udgave af natur, som den er her. Gran, lyng, fyrretræer – du ser ting, der visner og ligger hulter til bulter i skovbunden.

Opvokset i Aalborg tilbragte Louises barndomsfamilie alle ferier i sommerhuset, og hvor hun som teenager var dødtræt af aldrig at komme på charterferie til Mallorca og andre eksotiske steder, har naturen og området alligevel sat sig i hende som en livslang forelskelse.

Forfatterens første roman, ”Det der og det der” (2017), indeholder rigtig mange tilbageblik på en barndom. Og selv om det ikke er sin egen barndom, Louise skriver om, er det jo sådan, at hun kun kan skrive ud fra de erindringer, hun har at arbejde med.

- Og erindringerne er alle sammen herfra. Jeg husker detaljer fra dengang, som jeg bruger nu. Jeg kunne skabe min helt egen Astrid Lindgren’ske verden på den store naturgrund omkring huset, fortæller hun.

I den efterfølgende roman, ”Alle dage tilbage” (2019), er der rigtig mange beskrivelser, der er hentet fra yndlingspletten i Tranum. For Louise Juhl Dalsgaard er nærvær og jordforbindelse så tæt knyttet til dette sted. Og i den seneste digtsamling, skrevet om og under coronakrisen i foråret, ”I dag skal vi ikke dø” (2020), er en del af digtene skrevet i Tranum Klitplantage.

- Jeg er aldrig særlig specifik i min stedsangivelse. Men der er for eksempel sådan noget som at sidde på terrassen og se et firben løbe forbi. Det ser du ikke i en parcelhushave i Gug eller på en ferie på Gran Canaria.

Naturen har ifølge Louise ikke en indbygget mening.

- Den har en overlevelseskraft, og det er faktisk også meget overlevelseskraften, jeg skriver på i mine bøger. Hver dag er hver dag værd. Det er det også for et grantræ: Hver dag, hvor det ikke bliver fældet, eller der ikke går råd i det, så gror det en lille smule. Det har naturen også lært mig – hvor meget der egentlig sker, uden at vi behøver at holde en stor palaver ud af det.

Louise Juhl Dalsgaard bruger stedet i Tranum Klitplantage som et åndehul. Ligesom en hval, der en gang imellem skal op og have luft.

- Det er måske ikke nødvendigvis her, jeg skriver mest, men det er her, jeg får den energi og den ro i kroppen, der gør, at jeg kan få overblikket igen og ikke drukner i hverdagens trakasserier. Her får jeg den store brille på.

Det med at kulturen ikke findes på landet, den køber Louise ikke.

- Man skal ikke underkende kulturlivet i Tranum og Han Herred: Alle de små gallerier, lerværksteder, Tranum Strandgård – og der er et gindestilleri i Tranum, der skal vi op til en smagning på mandag. Men Fjerritslev og Brovst er aldrig gået hen og blevet et turistcirkus, som Blokhus er. Og a pro pos turister: På Tranum Strand – selv i rush hour, som kan være uge 29 i 30 graders varme og weekend – tja, så kan det godt være, der er 50 mennesker på stranden, men der er fire kilometer til Slettestrand, og hvis man fordeler de 50 ud over det, så er der jo stadig god plads til alle.

Begejstringen for området begrænser sig ikke til naturen og det at få dækket sit eget behov for oplevelser. Hun er medlem af skolekredsen for Vester Thorup Højskole.

- Akademikere gør et meget væsentligt stykke arbejde i forbindelse med forskning og oplysning om klimaet, men der kan også være noget utrolig sundt for mennesker i at komme derud, hvor naturen er – og det tema er så godt for de unge mennesker, som højskolen retter sig mod. Ikke bare være underlagt naturen og tale om den – men tale med den!

Louise Juhl Dalsgaard skriver hver dag. Måske ikke sammenhængende og efter en større plan – men efter nogle måneder tager værket form og bliver til i sin egen ret. Og altid med Tranum og Han Herreds natur som en væsentlig kraft og inspiration.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...