SKOLE: Det er jo ikke et arbejde mener Anette Tværgaard Larsen, der har været lærer på Klim Friskole i 25 år

At 52-årige Anette oplever sit daglige virke som mere end et arbejde hænger nok sammen med de forskellige roller, hun selv har haft på Klim Friskole. Hendes far gik der – så hun har altid hørt historier om gamle dage på friskolen. Hun selv og hendes to brødre gik der – så skolen har fyldt en stor del af hendes barndomsliv. Og hendes tre børn har gået på skolen, så hun kender Klim Friskole som både elev, forælder og lærer. Den er simpelthen en del af hende selv.

- Så jeg har somme tider tænkt på, om jeg måske skulle prøve at have et rigtigt arbejde, griner hun.

Jubilaren har dog haft ”et rigtigt arbejde”, for da hun som nyuddannet lærer fra Jelling Seminarium for 27 år siden søgte stilling på Klim Friskole, fik hun afslag. Ikke fordi man betvivlede hendes kvaliteter som lærer, men med den begrundelse, at det nok ville være godt for både hende og Klim Friskole som kommende arbejdsplads, hvis hun fik erfaring fra et andet skolesammenhæng først. Så hun var lærer i Asp ved Struer i to år, før hun og familien flyttede tilbage til Han Herred, og Anette Tværgaard Larsen startede som lærer det sted, hun allerhelst ville være.

Det er jo ikke nogen naturlov, at man holder af et sted eller en skole, blot fordi man er vokset op med det. Anette begrunder sin glæde ved lærergerningen på Klim Friskole således.

- Jeg er jo grundtvigianer, og det Grundtvig-Koldske sidder solidt i mig. Det betyder blandt meget andet, at det er familiens skole, og at forældrene er dybt involverede i det hele. Vi har nogle utroligt dejlige forældre. Aldrig går man forgæves til dem, når vi skal have hjælp til noget, og de lever så meget med i børnenes hverdag. Og jeg håber – og tror også – at børnene har et godt børneliv på vores skole.

At forældre, som har tid til det, kigger ind på lærerværelset, slår sig ned med en kop kaffe og sludrer med lærerne, når de har afleveret deres barn om morgenen, sætter Anette stor pris på. Man lærer hinanden bedre at kende og får udvekslet dette og hint. Det betyder også, at man som lærer – når man kender forældrene – kender børnene bedre.

Om morgenen er der på lærerværelset også en livlig trafik af børn, som kommer for at lægge deres mobiltelefon i en kasse, hvor den ligger, til de skal hjem. Denne politik har aldrig været til diskussion på Klim Friskole og giver ifølge jubilaren børnene fred til at være sammen med dem, de er sammen med.

Mobiltelefoner er ganske vist no-go i undervisningen, men man var hurtig til at indføre iPads til alle børn som en del af undervisningsmidlerne, hvor de bruges til at skrive på, spille læringsspil på, tage billeder og film og meget mere. Men de er ikke med i frikvartererne, hvor den står på gammeldags leg udenfor.

Klim Friskole er efter Anettes opfattelse god til at rumme alle slags børn. Rummeligheden viste sig blandt andet, da en flok bosniske flygtningeforældre i 90’erne var kede af, at deres børn ikke var berettigede til et skoletilbud i folkeskolen og derfor henvendte sig til Klim Friskole, der tog børnene ind i klasserne. Det resulterede i en stor gave til de danske børn i form af nye venskaber, en bedre kulturforståelse og en indsigt i, at ikke alle mennesker lever så privilegeret som de selv.

- Ofte kommer også en ny elev, der ikke trives i sin oprindelige skole, hvor et skifte kan være med til at give en ny start til gavn for barnet. Og de ”gamle” familier tager godt imod nye forældre, mener Anette Tværgaard Larsen.

Netop det at være sammen med ”alle slags børn” er også noget af det, jubilaren sætter stor pris på.

- Vi kender jo alle børnene. Allerede inden børnene starter i børnehaveklassen, kender vi dem lidt, hvis de har gået i Fribørnehaven – for de er med til morgensang hver dag. Og jeg har haft alle klassetrin og alle fag bortset fra tysk, fysik og musik. Jeg har engelsk og håndarbejde som linjefag, men jeg underviser p.t. mest i dansk og matematik.

Og ja – det hedder stadig børnehaveklasse på Klim Friskole, ikke 0. klasse. Det er en bestyrelsesbeslutning at bevare denne betegnelse for børnenes første skoleår, selv om dagen indeholder megen læring – det signalerer ifølge Anette Tværgaard Larsen, at børnenes hverdag her er tættere på børnehave end på decideret skole, skønt de lærer rigtig meget i deres første år i skolen. Lærdommen leges ind.

Et eksempel på dette er Anettes matematikundervisning med børnehaveklassen.

- I dag lærte vi om kvadrater, som vi fandt på fliserne udenfor. Nogle af børnene kendte også rektangler og trekanter. Derefter skal vi klippe de forskellige former i karton, så udvikler børnene motorikken, samtidig med at de leger matematikken ind. I børnehaveklassen skal de bruge deres krop, og vi skal være meget udendørs. Det skal lære at gå i skole på en legende måde.

Spørger man Anette Tværgaard Larsen, om hun aldrig har en dårlig dag, hvor det er surt at være lærer, har hun svar på rede hånd.

- Jo, men når man træder ind på skolen, står der et barn og siger HEJ eller BØH, og så er der en glad forælder, man hilser på og snakker lidt med. Så er dagen ikke dårlig længere.

De tre børn, Anette selv har haft på skolen, er nu alle voksne, og to af dem har valgt at blive lærere. Da den ældste, Isabella, bekendtgjorde, at hun ville søge ind på lærerstudiet, var hendes mor lidt forbeholden. Kunne pigen da ikke prøve noget andet, skulle hun absolut gå i sin mors fodspor? Men hun blev komplet afvæbnet, da Isabella spurgte hende.

- Jamen, har du ikke altid selv været glad for at være lærer?

Det spørgsmål måtte hun jo ærligt besvare med et rungende ja, og så var der ikke flere indvendinger fra mor’ens side.

Fredag eftermiddag holdt skolen jubilæumsreception for Anette Tværgaard Larsen. Op mod 100 tidligere og nuværende forældre, tidligere og nuværende kolleger, familier og frem for alt en masse børn, var samlet om et stort kagebord. Helt i Anettes og skolens ånd var det forældre, der havde bagt til lejligheden, og jubilaren fik mange gode ord med fra skoleleder Charlotte Kjeldgaard, Bestyrelsesformand Mille Sundstrup og lederen af Klim Fribørnehave og Vuggestue, Jeanette Larsen.

Skønt 25 år på samme arbejdsplads har Anette Tværgaard Larsen, som det nok fremgår, ikke noget ønske om at søge andet arbejde, så mon ikke hun når det 40 års jubilæum også?

- Det er verdens bedste skole, og her bliver jeg, erklærer hun fast.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...