Fritid: Det er småt med aktiviteter fra Centerrådets hånd, da en del af lokalerne bliver brugt til værnemidler

10. august arrangerede Centerrådet i Brovst i samarbejde med Aktivitetscentret Mølleparken Brovst en tur til Zoologisk Have i Aalborg.

Det fortæller Bjørn Nørskou.

Han fortæller videre,at dagen startede med fælles kaffe i Aktivitetscentret, inden man drog til Aalborg.

- Vi så på mange skønne dyr og spiste en medbragt sandwich, mens vi snakkede om, hvor meget der var lavet om, siden vi var der sidst, fortæller han.

Han kan konstatere, at det i øvrigt er småt med aktiviteter, fordi Centerrådet har måtte indstille deres arbejde, fordi Jammerbugt Kommune har taget det meste af centret i brug til værnemidler.

Det betyder, at alle aktiviteter som fester og den daglige gymnastik er aflyst, ligesom mange af de grupper og foreninger, der brugte centret i dag- og aftentimerne har måtte finde andre lokaler eller helt aflyse.

Bjørn Nørskou håber dog på en snarlig løsning, så de ældre kan komme tilbage i vante omgivelser og genoptage aktiviteterne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...