BYENS LIV: Der var perfekt vejr til Brovst Ny Night - Brovst Borgerforening arrangerede løb og var godt tilfredse med det nye initiativ

Der var masser af aktivitet i sommervarmen, da Brovst fredag havde By Night.

- For første gang i år, var der det helt perfekte vejr til en By Night, det blev også en aften hvor hyggen var i højsædet. Det var at mærke, sommervejret var savnet, melder Jens Chr. Nielsen, formand for Brovst Handelsstandsforening.

Blandt aktiviteterne var et besøg fra Tryllekunstneren ”Migu”, som underholdt børn og barnlige sjæle.

- ”Sands” underhold med musik og sang, deres brede sangrepertoire underhold alle, unge som ældre. Spar serverede frankfurtere og fadøl, mens Fru Andersens Café havde en menu bestående af glaseret skinke, flæskesteg, flødekartofler og pastasalat. Gennem Jernbanegade var der flere udstillere, som viste og solgte deres produkter, oplyser Jens Chr. Nielsen.

Pigegarden spillede gennem Jernbanegade, de havde også en bod hvor de solgte bl.a. popcorn, slush Ice og Candyfloss.

Hele kørte toget ”Fut” uden pauser, det holdt kun stille for at tømme vognene for passagerer, en afspritning og fylde vognene igen.

- Det var i periode lang kø for at komme med det populære tog.

Der var arrangeret borgerløb af Brovst Borgerforening, trods varmen var der stor tilslutning, og på Borgerforeningens Facebook kan man læse, at borgerforeningen synes, løbet har været en succes - og det er de rigtigt glade for.

- Vi er ret sikre på, at vi gentager successen i 2021, men vi er også ret nye indenfor det at lave et løb, så vi modtager gerne ris, ros og gode råd, lyder det fra Brovst Borgerforening.

Henrik Leding Skøtt kom først i mål på 10 kilometer strækningen med 51 minutter, og han fik overrakt en kurv med gode sager.

Han takkede efterfølgende for et godt løb.

- Jeg blev overrasket over de mange bakker i Brovst - Jammerbugtens San Francisco, lød det efterfølgende smilende fra bjessingen.

Sander Lykke Jensen var først i mål på fem kilometer strækningen, som han klarede på 25 minutter.

Også han fik en præmie i form af en flot kurv.

Løbet er kommet i stand med hjælp fra en række frivillige.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...