Den årlige tur gik Ørnereservatet ved Tversted

JAMMERBUGT: Børns Voksenvenner Jammerbugt årlige tur gik i år til Ørnereservater ved Tversted.

Turen startede med et kig på udstillingen i reservatet, hvor der både var udstoppet ørne og ørnereder. Herefter var der tid til at sætte sig på bænkene og nyde det flotte show med falke, ørne og lammegribben.

Man fik set falke, ørne og lammegrib på helt tæt hold - tættere end vi nok nogensinde kommer til at opleve.

Og alle, både voksne og børn, sad helt stille, da sortørnen gik på tilskuerbænkene så tæt på, at det bare var at række hånden ud. Men alle havde fået strenge ordre på at holde hænderne væk og sidde helt stille, så musestille sad man med store øjne og kiggede på ørnen som spankulerede rundt foran os.

Desuden viste Stellers havørn sig med sit økseformede næb. Det er en af verdens største ørne art og tydeligvis en temperamentsfuldt en af slagsen.

Efter opvisning var der tid til varm kakao, boller og kage og tiltrængt, da vejrguderne lukkede helt op for sluserne de sidste 10 minutter af opvisningen, mens havørnene fløj rundt og tydeligvis ikke var generet af regn og blæst, tværtimod syntes de at nyde det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...