Bokserne fra Orion er nu klar til kamp og der er fundet modstandere til dem alle. Orion stiller med to debutanter; Hannah Nielsen og Mads Kronholm, herudover bokser Victor Trier Danielsen, Thaair Toma og Tobias Kristensen.

Hannah Nielsen møder i sin første kamp Vanessa Grainger fra BK Sct. Jørgen Holstebro, kampen bokses i u/17 på 58 kg. Mads Kronholm møder i sin første kamp Anton Plejdrup fra Skive AC, kampen bokses i u/17 på 58 kg.

Tobias Kristensen møder i sin 5. kamp Emil Torp Mikkelsen IK Sparta Aalborg, mens Thaair Toma i sin 2. kamp møder Fazli Dobreva fra BK Nørremarken, Vejle, og sidst men ikke mindst møder Victor Trier Danielsen i sin 5. kamp Dmytro Krysyuk fra Vittus Odder.

Udover kampene med de 5 Orion-boksere er der planlagt yderligere seks kampe med boksere fra forskellige jyske klubber. Stævnet vil byde på mange gode kampe og håbet hos BK Orion er, at mange vil lægge vejen forbi Klim for at heppe på de lokale boksere og se dem danse i ringen. Det bliver et brag af et boksestævne med masser af stemning og hårdtslående oplevelser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...